Noget om karmalov og kødkrop

Karma er en fantastisk ting!

Jeg startede dagen med at konstatere, at en fremmed vognmand fra Jylland havde sat et klækkeligt beløb ind på min konto. Fristet ved tanken om den nyvundne formue overvejede jeg et kvart sekund, om de penge mon kunne være til mig. Man hører jo vilde historier om jyske vognmænd, der rask væk overfører flere tusinde kroner til semi-utjekkede tøsepiger i start-30’erne med en smule rod i privatfinanserne. Som en slags hemmelig Sugarfather Theresa, der bare gerne vil gøre noget godt for de unge damer uden at forlange noget til gengæld.

Jeg valgte dog at tage et kort realitetstjek og ty til Krak for opstøve den gavmilde herre. Efter en række telefonopkald fandt jeg frem til formuens rette ejermand, som kunne fortælle, at med mindre jeg hed Kim, så var de penge ikke mine. Og selvom min stemme var en smule fredagshæs, kunne jeg alligevel ikke hive den forestilling hjem på troværdig vis.

Så nu har min konto igen direkte kurs mod spærregrænsen her i slutningen af månedens første uge. Det kunne være trist, men så kom karmaloven ind i billedet. For bedst som jeg sad der og pløjede mine udgifter igennem, kunne jeg pludselig mærke et stærkt lys fra oven og en stemme, der hviskede, at jeg på grund af min gode gerning nu fortjente at gøre noget godt for mig selv og min konto. For eksempel at opsige mit abonnement i Fitness World uden dårlig samvittighed.

Halleluja og himlen være lovet! Og så endda på en fredag, hvor der er udsigt til rigelige mængder alkohol med tømmermændsmad til følge. Min krop er mit tempel, og alt er skide godt!koedkrop

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: