Elefantungen i Zoo er død. Det er så trist, at jeg ikke engang har lyst til at skrive om det.
Jeg kendte ham ikke rigtigt, men jeg har været vild med ham, siden jeg besøgte ham første gang sammen med giraffen for snart to år siden. Derfor har jeg også hængt trofast ind over hegnet med mit kamera, hver gang muligheden bød sig.
Ingen kan bære hår på ryggen så flot som ham. Ingen kan dyrke mudderbad så lystigt og elefant.
Jeg burde muligvis skrive de sidste to sætninger i datid. Men jeg er ikke helt klar endnu.
Verden, din onde satan, vil du ikke nok prøve at opføre dig lidt pænere fra nu af? Bare lidt?
Elefanter er verdens guld, de er seriøst nogle gode dyr 🙂
Ja, det er de virkelig!