Jeg har været på genbrugspladsen med alt mit sidste skrald fra den tid, som er gået. Det er ikke et sted, jeg besøger så tit. Faktisk tror jeg kun, jeg har været der én gang før, hvor jeg blev så skræmt over de strenge sorteringskrav, at jeg siden har gemt alt (for meget) gammelt lort på loftet.
I dag gik det dog noget bedre. Ikke mindst fordi jeg opdagede, at man kommer meget langt med kriminelt korte shorts den slags steder. Jeg ville egentlig have skiftet til noget mere tækkeligt, inden jeg tog hjemmefra, men jeg glemte det. Halleluja for den forglemmelse. For bedst som jeg stod der på pladsen med en kæmpe kasse fyldt med blandet gøgl i elektronikgenren, kom ung genbrugsfyr (undskyld, jeg ved godt, der sikkert er et meget flottere ord for det) forbi, kastede øjnene ud i et par elevatorture og tilbød at sortere hele rodebutikken for mig. Billigt trick – jeg ved det. Men det er vel okay, når jeg ikke brugte tricket med vilje …
Så nu er jeg indehaver af et styks gennemsorteret liv. Og en platte, som blev reddet i 11. time, fordi jeg ved, min mor vil sætte pris på, at jeg gemmer den slags …
Skudamuda 
Jeg er stolt af dig! Så er man træt og lettet 🙂 MEn hvorfor genbrugspladsen og ikke genbrugsen?
Hvis du havde set de sørgelige rester af mit lort, ville du vide hvorfor 🙂