Kære mig selv
Du er dygtig. Du formåede at klare dig igennem den sidste store branchefest med verdens bedste arbejdsplads uden at lave de store skandaler. På trods af at promillen ramte det punkt på skalaen, som giver højdeskræk, var du ikke decideret, tåkrummende pinlig. Jeg tror faktisk, du ligefrem lød en smule fornuftig og usnøvlende på et enkelt tidspunkt eller to (og ja, jeg har selvvalgt glemt episoden, hvor du kommanderende beordrer kendt skuespiller slash tv-vært-type til at tage toget til Hobro for at købe en slikholder til dit nye kontor). Du formåede endda at vente, til de fleste gæster var smuttet, før du og hamsteren voldvalsede rundt på et tomt dansegulv og krængede hjerterne helt ned i fadøllene. Det var faktisk ikke så ynkeligt (okay, måske en lille smule, da du gav den stakkels dj en højlydt røffel, fordi sjuften valgte at skifte Backstreet Boys ud med Medina).
Når nu du håndterede din gigantbrandert så uvant flot, var det så virkelig strengt nødvendigt at lave stilletsnublende rullefald foran hele den hårde kerne to meter fra taxaen? Så tæt på mål??? Nej, vel. Skam mig, siger jeg bare. Og av …
Skudamuda 