Stop alt! Det er lige gået op for mig, at jeg ikke har fået det obligatoriske julekort fra revisortype i år. Her har jeg i flere måneder frygtet for den ubehagelige ene dag om året, hvor jeg føler mig allermest ramt af noget voksent og ansvarligt. Og så skete der ingenting.
Måske er det alligevel rigtigt, når min kollega siger, at 90 procent af alle bekymringer slet ikke bliver til noget. Nu kan jeg så til gengæld begynde at bekymre mig om, hvorfor jeg ikke har fået noget kort. Har jeg mon gjort noget forkert? Mener han ikke, at jeg har fortjent det? Er han mopset over, at jeg aldrig har sendt ham et julekort? Eller har han – Gud forbyde det – fundet frem til bloggen og læst gyserhistorien fra sidste år?
Måske jeg burde sende ham et afladskort og en dusk som kompensation for det gale, jeg ikke ved, jeg har gjort. Åh, det er hårdt at lege voksen …
Skudamuda 