Jeg har lige været til fødselsdag hos musvitten. Det plejer at foregå med skrig og skrål og grønne drinks med rigelige mængder alkohol, men da hun har en musvitunge i ovnen (eller maven, om man vil), ville den slags kalas nok være en smule upassende på nuværende tidspunkt. Til gengæld var der pøllehorn og boller og kagekone med ekstra snask og marcipan og slik i miniformat, så alt var godt.
Derudover var der også to nye legoænder i vindueskarmen. Musvitten fortalte, at hun og hanmusvitten har bygget dem til den første omgang fødselsforberedelse, som åbenbart handler om, hvordan man plejer sit parforhold, når man får et barn. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg (eller musvitparret for den sags skyld) forstod den store, pædagogiske idé bag Projekt Legoand, men de havde i hvert fald hver især fået udleveret en omgang klodser, så de kunne kreere deres helt egen fugl. Bagefter skulle de så kigge på dem begge to og konstatere, at ingen and er ens, og at der ikke er nogen ænder, der er bedre end andre. Det handler bare om at acceptere hinandens and. For eksempel skulle musvitten acceptere, at hanmusvittens and lignede en hund. Og de fik lov at få ænderne med hjem, fordi de så fra nu af kan tale gennem dem, hvis de skal sige noget svært. Derefter gik de over til en længere indføring i, hvordan man hver især skal opføre sig, når man besøger hinandens øer (ikke ører, selvom det nok havde været sjovere).
Jeg er tosset med, at musvitten har en unge på vej. Ikke kun fordi at ungen uden tvivl bliver sejere end de fleste. Men også fordi at hun allerede inden fødslen er leveringsdygtige i så mange fantastiske anekdoter fra en verden, jeg slet ikke kender til. Jeg er imponeret over, at hun klarede sig igennem første session af undervisningsforløbet uden at lække i bukserne af grin (jeg ved jo fra pålidelig, familiær kilde, at det kan være svært at undgå, når man i forvejen bliver presset på blæren). Og jeg glæder mig allerede til at høre mere fra projekt baby(l)and.
PS: I øvrigt fik jeg lov til at bygge en af ænderne om til fødselsdagen. Belært af fødselsforberende dame ved jeg jo, at jeg ikke skal gå og bilde mig selv ind, at den er bedre end alle de andre. Men den står altså sylans godt til mit hus af guld, som måske/måske ikke stadig står i det rigtige land af Lego.
Skudamuda 