‘DU MÅ IKKE GÅ DER! Det er FARLIGT!’
En kvinde på cykel råbte ordene efter mig i morges. Hun var sur, kunne jeg mærke. Ikke på mig, tror jeg. Måske mest på verden. Men det var mig, hun råbte efter. Fordi jeg gik helt forsigtigt inde ved grøften på en øde cykelsti, der var halvanden meter bred.
Det var ikke farligt. Af alle mennesker ved jeg, hvad der er farligt. Specielt i trafikken. Og den situation var ikke en af dem. Hun kunne køre forbi på samme måde, som hun ville have gjort, hvis jeg ikke eksisterede. (Havde jeg derimod gået på fortovet på den modsatte side, ville jeg kort tid senere være tvunget til at krydse et trafikeret lyskryds uden fodgængerovergang. Se DET er farligt).
Jeg bliver meget bange, når folk råber ad mig og har god grund til det. Men det er endnu værre, når de råber uden grund. Og hvis først fremmede mennesker begynder at diktere over for mig, at jeg skal placere ufarlige ting i farlighedskategorien, så kan jeg jo ikke lave andet end at frygte alt det, jeg endnu ikke ved, andre synes, jeg skal være bange for.
Jeg råbte ingenting igen. Det turde jeg ikke. I stedet krøb jeg mig sammen og blev ked af det over, at der er så meget vrede i verden, som bliver spredt uden grund. Kan vi ikke bare alle sammen være gode venner?
Københavnske cyklister er altså en bidsk race. Var selv ved at ende i fysisk klammeri med en mandlig en af slagsen fordi han syntes, jeg kørte for langsomt (og fordi jeg ikke kunne lade være med at råbe igen)..
Tænk, at du tør råbe igen. Jeg har aldrig prøvet, men jeg er bange for, at det er fysisk umuligt for mig. Jeg kom til at tænke på det i går aftes, da jeg gik forbi en skummel type et skummelt sted. Egentlig var jeg ikke utryg (en af den slags situationer, hvor min angst sjældent viser sig), men rent hypotetisk tænkte jeg over, om jeg ville være i stand til at skrige, hvis han overfaldt mig. Jeg tror det ikke. Jeg burde nok gå i træningslejr. Bare for en sikkerheds skyld …
Plejer heller ikke at turde, men jeg blev godt gammeldags harm over at han, halvfed cyklist med grim cykelhjelm og endnu grimmere muskelcykel kunne finde på at råbe ukvemsord efter mig. Råbte nogle grimme kvindechauvinistiske gloser tilbage og han begyndte at puste sig op, så jeg tog flugten på to hjul:)