Indrømmet, forelskelse er ikke noget, der kommer legende let til mig. Sådan var det i hvert fald engang. Nu føler jeg alt for alle og alting på én gang – og særligt meget for neon. Før i tiden gik jeg altid helt i sort, men så kom neon som en tyv om natten og stjal min mørke tomgangsgarderobe. Lige nu er det hele fest og farver og glade dage, men nervøsiteten er også begyndt at melde sig, fordi jeg ved, at der kommer et tidspunkt, hvor neon og jeg skal afgøre, om den hede flirt blot er en flygtig forelskelse, eller om der kan være tale om én-gang-hvert-hundrede-år-miraklet: evig kærlighed.
Jeg tror og håber mest på det sidste, men det baner vejen for en større problematik. Neon er forholdsvis acceptabelt lige nu, fordi mode-diktatorerne har vendt tommelfingeren opad, men erfaringerne siger mig, at den positive tilgang til neon laver en 180’er, så snart mode-diktatorerne pludselig dikterer noget med afdæmpet, knækket hvid. Og hvad skal der så ske med min og neons potentielle herfra-og-til-evigheden-kærlighed?
Ugler var top moderne på et tidspunkt, og for dem, der ikke kan slippe kærligheden til det lille, betuttede dyr med de store, kloge øjne, er det stadig muligt at snige en diskret ugle ind i en halskæde eller på et par sokker. Men det er forholdsvis umuligt at snige et diskret stykke med neon ind i et ellers så moderigtigt, knækket hvidt outfit. Og hvad gør jeg med min elskede T-shirt med den overdimensionerede neon-ugle? Den eventuelle leverandør af løsning på problematikken vil modtage evig Skudamuda-taknemmelighed – bøjet i neon, naturligvis.
PS: Hvad fanden er knækket hvid egentlig? Og hvem har knækket det? Og hvor er det knækket? Og kan det repareres?
Skudamuda 
Jeg siger: gå all in! Jeg er ret sikker på, neon er dig (dog muligvis ikke en vis 63-årig).
Og før eller siden vender moden tilbage til neon (altså når den er forsvundet om lidt)….som min ven Philip i sejlersko på ~20. år plejer at sige om dem (ud over at han forresten er fløjtende ligeglad med moden, hvilket jeg har på fornemmelsen du også kan lære at være).
Jeg kom lige til at kigge nedad mig selv og har nu indset, at jeg muligvis allerede er ret ligeglad med moden. Den store, lyserøde plastik-flamingo, som hænger i en sløjfe rundt om min hals, signalerer i hvert fald ikke Vogue-potentiale. I forhold til den 63-årige kan jeg også mærke en indre konflikt, men man kan jo ikke gå i kamelfarvet fløjl hele tiden …
Knækket hvid er, som man måske kunne fristes til at tro, ikke bræk-farvet (eller kamelfarvet)!
Det er en ”ren” hvid, der er ”knækket” med en anden tone. Når den først er knækket, kan den ikke repareres. Knækket hvid omtales også som modehvid. Og her kan man godt blive lidt forvirret, hvis man er modebevidst anno 2012, da denne farve ikke er særlig moderne lige nu. Heldigvis for modehvid (og neon) vender moden tilbage før eller siden.
Kamelfarvet må så i øvrigt være modehvid, der er blevet knækket lidt for kraftigt med en anden tone. Modehvid med kant kan man sige. På den måde kan man bære kamelfarvet fløjl og være (post)moderne – samtidig med at man har lidt kant. Smart.
Så lad bare den 63-årige få lidt plads, eller gå i stedet all in på neon!
Knæk og bræk
Tak, TanteT! Jeg føler mig på én gang klogere og dummere samt mere og mindre modebevist. Det er lige præcis den slags modstridende følelser, der er med til at overbevise mig om, at jeg heldigvis slet ikke er afklaret nok til at blive rigtig voksen og ensporet. Jeg dropper dikterende mode-retningslinjer og går all in på det hele – men vil selvfølgelig stadig prioritere neon fremfor både kamelknækkede og knap-så-knækkede nuancer …