Noget om det hun sagde i går

Jeg har haft sådan cirka sytten blogindlæg i mit hoved den seneste måneds tid, som aldrig er blevet skrevet. Fordi jeg pludselig fik travlt. Travlt med nye arbejdsopgaver og travlt med farvel til gammelt kontor og hej til et nyt. Travlt med at flytte den grønne mand til den anden ende af byen og flytte rundt på møblerne og føle, at ting falder på plads.

Derudover har jeg også haft travlt med at filosofere over livets store spørgsmål sammen med den langhalsede. For fem minutter siden forsøgte jeg for eksempel at forklare ham, hvorfor jeg på en måde elsker ‘Det sagde hun også i går’, samtidig med at jeg føler mig begrænset af den sætning, fordi det jo ikke altid var hende, der sagde det i går. Nogle gange var det ham, der sagde det, og hvad siger man så?

Den langhalsede havde heldigvis et kvalificeret svar på spørgsmålet, så jeg kan slappe af på det punkt og i stedet glæde mig over, at min verden, midt i alle verdens uroligheder, er blevet 10 grader varmere siden sidst, fordi delfindrengen er blevet storebror til en lille delfinpige, som allerede matcher mig helt perfekt …delfinpigen

Noget om mig og Peter

Jeg ved godt, at jeg aldrig bliver super feminin. At jeg ikke bliver hende, der kan kaste koket med de lange lokker og stå helt stille på et par yderst passende stilletter. Jeg er alt for glad for at kommentere på ting, hun sagde i går, og overgå langhalset type i upassende udtryk fra morgenstunden til nogensinde at blive betragtet som en pige-pige.

Men altså – når lægesekretærtype afslutter vores telefonsamtale med sætningen: ‘9.40 næste fredag. Det er en aftale, Peter’, tænker jeg, at jeg muligvis bør tage mit toneleje og ordvalg op til overvejelse. Det var i øvrigt specielt foruroligende, fordi jeg rent faktisk ringede for at booke tid til rutinetjek for celleforandringer i et område af kroppen, som jeg tror bliver meget svært at finde på en Peter. Men hvad ved jeg om det mandlige underliv …

det_mandlige_underliv