Min Facebook-profil lever sit eget liv for tiden. Enten er min konto blevet hacket, eller også er der vrøvl med teknikken. Jeg har i hvert fald fået flere notifikationer fra mere eller mindre fremmede mennesker, der har accepteret venneanmodninger, jeg aldrig har sendt. Samtidig har jeg også fået besked om, at jeg har deltaget i diverse politiske demonstrationer og andet gøgl, som jeg slet ikke anede fandtes.
Det er en lille smule skræmmende, at mit cyber-jeg lever sit eget liv. En ting er, at cyber-jeg sender signaler til omverdenen om, at jeg har en meget stærk holdning til emner, jeg meget nødig vil tvinges til at forholde mig til, fordi jeg grundlæggende mener, verden er et bedre sted, hvis man blander sig uden om konflikter, man ikke ved nok om. Noget andet er, at jeg tilsyneladende stalker både mænd og kvinder verden over og kaster mit venskab i grams som en anden desperado-dulle, der har opgivet alt håb om at finde venner i den virkelige verden.
Jeg ved ikke, hvor mange ufrivillige invitationer jeg har sendt afsted. Jeg ved dog, at nogle har accepteret dem. Det er meget sødt. Nu er problemet så bare, at jeg ikke ved, om jeg kan tillade mig at slette dem fra vennelisten igen, fordi jeg som udgangspunkt prøver at holde mig til kun at være venner med folk, som jeg også ville sige hej til ude i virkeligheden.
Det kan jo rent faktisk være, at de nye venner synes, det er noget så dejligt at blive stalket af et styks fremmed, kontakthungrende kvindfolk. Og så ville det da være synd at vrage dem helt koldt og kynisk. Når nu de lige har rakt en venlig lillefinger frem, mener jeg.
Åh, det er hårdt at forsøge at være et ordentligt menneske!
PS: Der er selvfølgelig også den mulighed, at der hverken er tale om hackning af konto eller tekniske problemer, men at jeg ganske enkelt er blevet cyber-skizofren. Måske ligger jeg inde med en ekstra personlighed, som er meget mere interessant og gøglet end hende, jeg selv tror, jeg er. Eller også har jeg bare alt for meget tid til at sidde alene på kontoret og snakke med mig selv, mens jeg funderer over livets ligegyldigheder …
Skudamuda 
Hej. Jeg kom tilfældigt forbi din blog, og endte med at klikke meget rundt her. Kunne godt lide den og din skrivestil, og endte også med at “follow” – det er jeg glad for, for jeg vil gerne læse mere!
Hej Søren
Det er dejligt at høre! Forbered dig på en del halvneurotiske spekulationsskriverier – og måske også et indlæg eller to om kønsroller fra en pige, der halvdelen af tiden føler sig som en mand på 63 🙂
Åh, kender godt følelsen af at være ung, men bare føle at man er rigtig gammel! Det kunne være fedt, hvis du skriver om kønsroller – både gennem mit studie, og gennem min kone og liv i det hele taget, er jeg blevet meget optaget af det. På søndag er jeg hjemme i Estland igen, så kommer der nok et besøg på din blog derfra ind imellem 🙂
Giv det en uges tid og så afmeld de nye “venner” igen