Findes der en sæson for døde duer? Jeg ser dem overalt. Ikke gråspurve eller krager eller måger, som snakker sjovt. Kun duer. Ved stranden, ved tankstationen og her til morgen på min egen vej. Den sidste kom alt for tæt på.
Synet af dem giver mig kvalme og rysteture. Og så giver de mig dårlig samvittighed helt ned i maven. Selvom det ikke er mig, der har taget livet af dem, føler jeg alligevel, det er min skyld, det er sket.
I mit næste liv vil jeg gerne lære kun at få dårlig samvittighed over de ting, jeg selv er herre over – og kun i de tilfælde, hvor jeg rent faktisk burde få dårlig samvittighed (meget vigtigt).
Alt andet er spild af døde duer …
Skudamuda 
Masochisme har reelt mange forklædninger hos os ville nogle måske sige – men måske er der en skjult agenda i at tage skyld for noget for så undgår vi at tage ansvar for andre ting som vi ikke så gerne vil – det var bare en tanke, ved ikke om den duer… “hahaha”
Ansvar er et meget skræmmende ord i min verden. Måske er det derfor, jeg sandsynligvis aldrig bliver rigtig voksen:)
Min søster og jeg mødte 2 gråspurve med selvmordstanker ovre i Vestjylland…
Åh nej! Ikke dem også! Hvad er det dog for en verden, vi lever i??? Gad vide, om Vestjylland er tilpas langt væk, til at jeg kan overbevise mig selv om, at DET i hvert fald ikke er min skyld …?