… som jeg undrer mig over i løbet af en gennemsnitlig arbejdsdag:
– Hvorfor er Blå mandag egentlig blå? Burde den ikke nærmere være Lambruscofarvet?
– Hvordan kan 1 mm regnvand blive til 1 cm sne?
– Hvorfor er hæmoridecreme som udgangspunkt klamt? Det er vel ikke lavet af hæmorider? (Og nej, spørgsmålet opstod ikke, fordi jeg selv har brug for det, men fordi kendistype åbenbart bruger det under øjnene …)
– Hvordan kan et 21 år gammelt angstanfald stadig udløse kuldegysninger, når sirenerne bliver testet 1. maj? (Nu ved jeg jo godt, at nazinosserne ikke ligger på lur …)
– Hvorfor lyder ‘SKAT’ så frygteligt ukærligt, hvis navnet står øverst på et 6-cifret girokort?
– Hvornår mon kollegerne gennemskuer, at jeg primært foreslog at oprette ‘Månedens medarbejder’-titel, fordi jeg forudså en ihærdig indsats på kagebagningsområdet?
– Hvornår mon jeg gennemskuer, at marshmellowpeanutbuttercupcakes ikke nødvendigvis er sunde, fordi de indeholder nødder?
– Hvordan kan ‘bære nag’ nogensinde blive til ‘bære den af’? Er det ligesom at love gule og grønne skove, at sælge sin sjæl for ussel mammut eller det der med lut og lagkage?
– Hvordan har jeg formået at leve 28 år uden at stifte bekendtskab med ordet ‘Komfitterknas’? (Øj, der skal kompenseres nu. Med ordbruget, altså …)
Overordentlige relevante og gode spørgsmål. Og rigtigt fedt billede.
Apropos sidste punkt, så tænker jeg, at du så ikke har set denne:
Sejt husket! Jeg har sandsynligvis set den for mange år siden, men dengang har mine tanker været så uskyldsrene, at jeg slet ikke har forstået det fantastiske i ordet.
Jeg er ret på røven over det meste Mandril – men ville dog gerne have undværet den her, som for mit vedkommende har været årsag til hård mobning i alt for mange år …