Jeg har aldrig været på all inclusive-ferie før. Derfor vidste jeg heller ikke, at rejseselskaberne åbenbart er så flinke at indlogere alle danskere på lige linjer, så vi rigtig kan socialisere og glemme, at vi er i det store, farlige udland.
Det er et interessant, antropologisk studie. I dag har jeg for eksempel været så heldig at overhøre følgende samtale mellem to nabokvinder:
“Altså bacon kan de ikke finde ud af at stege andre steder end i Danmark. Sådan er det bare!”
“Nej da. Men der var kyllingestykker til frokost. Så det var jo altid noget. Nogle kan bedre lide hele kyllinger, men det er jo smag og behag …”
Efter sådan en filosofisk meningsudveksling sætter jeg endnu mere pris på at have landsfæller som naboer, så vi kan komme hinanden ved hele ugen og blive enige om, at alt er meget bedre derhjemme.
Anyways, vigtigst af alt har jeg i dag erfaret, at all inclusive-rejser ikke kun inkluderer mad ad lib og fire forskellige pools plus det løse, men også sangria på fad. Fad, siger jeg saftsusemig!
Livet er smukt, og jeg kommer aldrig hjem …
Skudamuda 