Ordet ‘barselshotel’ blev nævnt over frokosten forleden. Og jeg blev skruk. Ikke babyskruk. Bare barselshotelskruk. For en helspekulerende type, som hverken excellerer i at stå på egne ben eller passe på sig selv, lyder barselshotellet som det eneste rigtige. Et sted fyldt med hvide lagner, man kan sove i. Og friske blomster, man kan dufte til. Og rød saft, der bliver serveret sammen med flødeskumskager. Og personale, der bekymrer sig og lærer fra sig om de basale ting. Og besøgstider, så man er sikret doseret selskab og alenetid. Og en have, man kan gå rundt i.
Jeg var klar til at booke tre uger. Men så var der en erfaren føder, som gjorde mig opmærksom på, at man kun får lov til at blive et par dage. Med mindre man altså har besvær med at amme. Det krav kunne jeg muligvis godt opfylde, eftersom jeg hverken har lagt eller har tænkt mig at lægge krop til babyudrugning inden for den nærmeste (muligvis også fjerneste) fremtid. Den sidste detalje sortlister mig desværre fra rekreationsparadiset, siger de kloge.
Så er det noget med, at jeg muligvis kan redde mig en ordentlig omgang maveonde, hvis jeg spiser den rigtigt forkerte danske torsk eller sild. Det er også en mulighed. I tilfælde af indlæggelse ville jeg stadig få opfyldt nogle af ovenstående punkter. De hvide lagner og den røde saft og besøgstiderne. Muligvis blomsterne. Problemet er bare, at jeg er bange for hospitaler. Og jeg tror ikke, jeg kan holde til sygdom lige nu.
Midt i alle spekulationerne fik jeg et af den slags tilbud, som det er vanvittigt at sige ja til.
Jeg havde muligvis gjort det. Hvis altså ikke det var fordi, at jeg har prøvet at være vanvittig. At jeg har prøvet at stikke af. Det var rigtigt dengang. Men det er ikke min tur nu. Desværre. Tværtimod er det nok nærmere min tur til at stikke ind. Helt ind.
I første omgang stikker jeg en tur til Jylland. Der er lagnerne blå, og saften er grøn. Havet er et sted midt imellem. Og det ligger heldigvis og skvulper trygt ved den samme strand, som altid har været der og altid vil være der. Alt er fint.
Jeg mener det stadig!
Og jeg ville stadig gerne! Alt for gerne! Hvad nu hvis jeg kommer og besøger dig ude i eventyret. Er det ikke næsten halvt så godt som det bedste?