Har du talt med din Candy Prince i dag?

Jeg har lige impulsshoppet 700 gram bland-selv-slik. Uden egentlig at have rigtig lyst til det. Men altså – når nu jeg alligevel kom forbi Candy Prince …

Bagefter fik jeg en lille smule dårlig samvittighed. Så jeg gik i Netto for at få syndsforladelse. Startede i grøntafdelingen – kom ud med to frysepizzaer, to colaer og … en pose slik.

Købemanien kommer til mig i perioder. Ofte i forskellige temaer. På et tidspunkt var det salatpizzaer, men da min pizzamand begyndte at hilse på mig, når vi mødte hinanden på gaden, og pludselig sagde sætninger som ’Den 20’er kan du bare give mig næste gang’, tænkte jeg, at jeg måtte skifte spor.

En mandag udviste manien sig i form af alkohol. I alle afskygninger. Jeg havde ikke tænkt mig at drikke noget af det (sådan lige med det samme), men jeg syntes bare, at det var en meget god idé at få fyldt op. Så jeg købte øl. Og vin. Og bobler. Og tonic til min gin (kan tonic drikkes uden alkohol?). Der var også tilbud på specialøl. Og da jeg kom op til kassen, fangede mit øje en flaske discount-vodka, som kassedamen (servicemedarbejderen?) var flink nok til at række mig, da jeg bad om den. Først på det tidspunkt gik det op for mig, at mandag eftermiddag måske ikke er det helt rigtige tidspunkt at fylde op i barskabet, hvis man gerne vil undgå opmærksomhed i Netto. Folk kiggede på mig, som om jeg havde et problem. Det havde jeg muligvis også, men det var ikke helt, som de troede. Jeg blev pinligt bevidst om alt for klirrende poser, og det hjalp heller ikke på situationen, at jeg netop havde afleveret en flaskebon på et betydeligt beløb, så jeg skyndte mig ud. Og væk. Meget hurtigt. Lidt for hurtigt. For lige pludselig rendte en af kvarterets knægte i hælene på mig og råbte: ’ Hey daaaame. Du glemt’ din vodkaaa!’ Så skiftede jeg spor. Igen.

Jeg forsøgte kortvarigt at kaste mig over noget lidt mere harmløst. Hygiejnehylderne. Men da mit impuls-shoppe-gen ikke altid opfører sig rationelt, endte det også i en form for problemer, da jeg blev overrasket af et vennepar ved kassen, mens jeg stod med en pakke tamponer i den ene hånd og en to-pak-graviditetstest i den anden. De, der er sat bare nogenlunde ind i situationen omkring blomsten og bien, ved vel, at behovet for det ene burde udelukke behovet for det andet. Alligevel insisterede begge ting på at hoppe ned i min kurv. Supermarkederne kan jo også bare holde op med at lade sidstnævnte ligge og lokke på hylden ved kassen. Heldig-heldig-heldigvis var det førstnævnte, jeg havde brug for, men det var lidt svært at forklare vennepar, at jeg bare godt kunne lide at være på den sikre side.

Så jeg gik altså over til slik. Og frysepizzaer – for at undgå personkontakten med pizzamanden. (Har til gengæld erfaret, at dem fra Urtekram næsten er ligesom den ægte vare). Jeg ved ikke, hvorfor det altid dukker op, det der behov for at købe ting/mad/syntetsukker, jeg ikke rigtig har brug for. Slik kan nå at blive for gammelt i mit skab, og den sidste pose chips, jeg spiste, havde ligget urørt i mit køkken i over to måneder. Så det er ikke så meget forbruget af varen, der trækker. Det er mere det med at få det ud af butikken og hjem til mig selv.

Tror dog alligevel, jeg dykker en tur ned i de 700 gram igen, inden jeg lægger mig til at sove … helt alene. Var der nogen, der sagde substitut? Muligvis. I aften er det bare mig og min Candy Prince Charming!