Noget omrejsende undren

Når jeg ikke lige er hjemme på min ø, er jeg som regel ude i verden. Sådan en stor verden indeholder dejligt mange uforståelige ting. Og det er godt, for jeg elsker at undre mig. For eksempel undrer jeg mig over …

om den britiske ordensmagt virkelig rykker ud med den helt store helikopter, hvis tuben bliver udsat for vandalisme. Hvor hurtigt kan de rykke ud? Hvor meget vandalisme er vandalisme nok til at fortjene en helikopter? Kan helikopteren virkelig godt flyve inde i undergrunden? Og vigtigst af alt: Hvor skal den dog lande?

hvor mange rejsende, der rent faktisk føler trang til en rask lille bøn inden take-off. Hvad beder de om? Godt vejr i morgen? Og tror de mon også, at de kommer tættere på Gud, jo højere flyet flyver?

hvorfor hundeejere føler trang til at iklæde deres dyr tøj i 30 graders thai-varme. Er det virkelig fordi, de synes, hunden tager sig bedre ud i neon? (Selvom jeg elsker neon højere end næsten alt andet, så er der altså en grænse for min kærlighed, og den går her!)

… og selv uden neon kan en i forvejen sløj hund slå nye rekorder i sløjhed ved at bliver iklædt en omgang syntet-tekstil

Og apropos interessante iklædninger, hvem er det så, der får lyst til at shoppe amok i tyrkisk bazar, når de ser det forgyldte tøj på en drengebarnslignende, løbestiftpåført plastikdukke?

Jeg undrer mig også over, om den danske livgarde virkelig spiser så mange småkager, som det lader til? Og er det ikke svært at tage sådan nogle soldat-agtige typer seriøst, når de verden over bliver forbundet med halvt-af-halvt-sukker-og-smør?

Og nu ved jeg godt, at det der med rygning kan være tiltrængt i en presset situation, men hvem er det lige, der har overskud til at tænde en stress-smøg på vej ned ad nød-rampen? Jeg går ud fra, at de har lavet skiltet, fordi de har oplevet problemet …

Her undrer jeg mig mest over min egen dumhed. I mange år troede jeg, at prosecution betød henrettelse. Og når man først har sat sig noget i hovedet, er det meget svært at ændre på. Derfor bliver jeg altid meget skræmt, når jeg ser den her slags skilte. For jeg ved jo godt, at man ikke må stjæle. Men altså - straffen er vel lige voldsom nok ...

Her undrer jeg mig mest over min egen dumhed. I mange år troede jeg, at prosecution betød henrettelse. Og når man først har sat sig noget i hovedet, er det meget svært at ændre på. Derfor bliver jeg altid meget skræmt, når jeg ser den her slags skilte. For jeg ved jo godt, at man ikke må stjæle. Men altså – straffen er vel lige voldsom nok …

Jeg havde egentlig først taget billedet af den ene åbenlyse grund - elefanten. Og jeg havde kigget på det flere gange, før jeg opdagede Denmark Hill. Tænker, om personen, som har fundet på det navn, mon nogensinde har været i Danmark. Her er jo ingen højder. Eller er der? Jo, der er vel egentlig en.

Jeg havde egentlig først taget billedet af den ene åbenlyse grund – elefanten. Og jeg havde kigget på det flere gange, før jeg opdagede Denmark Hill. Tænker, om personen, som har fundet på det navn, mon nogensinde har været i Danmark. Her er jo ingen højder. Eller er der? Jo, der er vel egentlig en.

 

 

2 thoughts on “Noget omrejsende undren

  1. Du kan være ganske rolig – man må stjæle op til 6 ting før man bliver henrettet.

    Jeg troede i øvrigt også at prosecution betød henrettelse, og jeg ser stadig en elektrisk stol for mig hver gang jeg læser ordet.

    • For mig er det mere noget med en guillotine og en masse rullende hoveder (inklusiv mit eget). Er glad for, at jeg ikke er den eneste med oversættelsesproblemer og en lidt for levende fantasi …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s