Noget om ting der lykkes

For et par år siden gik jeg i gang med at skrive første kapitel på et bogudkast. Jeg havde en historie i mit hoved, jeg gerne ville fortælle, men den ville ikke rigtig komme ordentligt ud. Da jeg havde de første par sider klar, gjorde jeg det, jeg altid gør, når jeg brænder inde med noget, jeg er bange for at vise til resten af verden. Jeg viste det til giraffen først, fordi jeg ved, at han altid er ærlig, og at han altid kan lide mig, selvom jeg skriver/siger/ligner en omgang lort.

Han syntes ikke, det var dårligt. Men han syntes heller ikke, det var rigtig godt. Lidt samme følelse, jeg selv havde. Vi snakkede om, hvordan jeg kom videre, og han spurgte, om jeg ikke kunne skrive historien i samme stil, som jeg skriver her på bloggen, fordi han mente, det ville få ordene til at flyde bedre.

Han havde ret, for historien flød pludselig noget så fint, og fire måneder senere havde jeg et par hundrede siders manusudkast klar til at blive kastet ud i 30-40 gennemskrivninger. Gennemskrivninger, hvor jeg konstant skiftede mellem at tro på historien og fortryde, at jeg nogensinde havde bildt mig selv ind, at jeg kunne skrive.

Heldigvis vandt troen over fortrydelsen. Og heldigvis havde jeg en giraf, der sagde, at jeg skulle blive ved med at skrive, fordi det gjorde mig glad. Også selvom jeg muligvis var et bedre økonomisk parti, hvis jeg brugte lidt mere tid på sådan nogle rigtige arbejdsopgaver.

Det gør mig virkelig glad at skrive. Det har det gjort siden 1992. Jeg føler mig heldig, fordi glæden stadig hænger ved, og jeg føler mig endnu mere heldig, fordi jeg nu er ramlet ind i et forlag, som tror så meget på min historie, at de vil udgive den.

Så den 18. august udkommer den endelig på rigtigt papir. Faktisk kan den allerede nu købes med en klækkelig rabat, hvis du besøger forlagets hjemmeside. Jeg belønner alle køb med en kæmpe omgang god karma på glædeskontoen.

vi_var_engang