Noget om at tjekke ud af verden (og tjekke verden ud)

Jeg har været på ferie. Den helt rigtige slags, hvor det føles som om, jeg har været væk i to måneder, selvom kalenderen kun er rykket to uger frem. Ikke fordi det har været kedeligt, men fordi hver dag har været otte gange bedre end gennemsnittet.

Der har slet ikke været tid til bloggerier, men nu, hvor jeg igen er gået i symbiose med sofahjørnet, kan jeg da lige slynge et par af mange højdepunkter ud af undertrøjeærmet:

Det var så ferien, hvor jeg:

  • Tudede to timer i træk i 10.000 meters højde (damn you Amy-dok)
  • Transporterede et kilo remou og 48 skiver rugbrød over Atlanten (hvad gør man ikke for at glæde lillesøs)
  • Kværnede 1624 gram løsgodis
  • Afstødte visa på verdens mindste sushirestaurant – og opdagede fadæsen 263 miles senere. (Hurra for redningslillesøs, som sparede mig for (endnu) et ydmygende opkald til banken (remou-bestikkelse betaler sig virkelig))
  • Fik turist-Cartoonshår i cabriolet (note til selv – hårelastikken er en udmærket opfindelse, hvis man husker at bruge sådan en fætter)
  • Blev inviteret til en nat på madrassen af en knap så tandrig hjemløs (jeg var fristet, men foretrækker dog stadig den langhalsede, som om muligt tager sig endnu pænere ud under Cali-solen)
  • Så en ung fløs på gaden kun iført en sok – og nej, den sad ikke på foden (vi så ham endda TO gange samme dag. Så heldig har man kun lov at være i San Francisco)
  • Overlevede Highway 1 inklusiv samtlige afsindige afgrunde  (nu med uvant veltrænet bagdelsmuskulatur efter tre timers konstant knibeøvelse i svingene)
  • Dulmede højdeskræksnerver ved at vandalisere offentlig toiletdør
  • Oplevede giraffens til dato mest hånlige grin, da han blev konfronteret med meget uheldigt snapshot af mig fra harmløs familierutchebane (hvem foreviger dog den slags nærdødsoplevelser??)
  • Så stjerner på himlen, på gaden og i lufthavnen (tusindbenet slår mig muligvis ihjel, når jeg afslører, hvor tæt jeg var på at luftkysse Posh Spice. Andre ville nok være lidt mere stjerneslået over hendes mand …)
  • Var decideret lykkelig indeni og udenpå og alle steder midt imellem
  • Tøjlede jetlag i verdens lækreste Limfjordssommerhus
  • Lærte at spille ukulele (i hvert fald ifølge mig selv – de tre andre sommerhusbeboere er sandsynligvis af en anden mening)
  • Sad semirystende bag rattet som chauffør på længere roadtrip (okay, 560 meter på lukket grusvej uden mindste optræk til modkørende. Men for mig er det kæmpestort)
  • Formåede at styre uden om alle tænkelige nyheder fra civilisationen (regeringskrise, siger I??)
  • Sov fem ud af syv forkølelsesdøgn væk
  • Overskred mit feriebudget med 224 kr. (aldrig før har jeg været så tæt på sejren)
  • Spiste 86.484 kalorier (plus det løse)
  • Var tosset med det alt sammen hele vejen igennem!
toiletkunst

Noget om en af de der dage

Ikke for at blære mig – men der er altså lige en fremmed knægt, som har beriget min morgen ved at brække sig op ad mit ben i S-toget.

Torsdag, du forkæler mig!

  
PS: Fik jeg sagt, at jeg smutter på ferie om 49 timer? Jeg har store intentioner om at udskifte mit nuværende selvdød-fisk-look med en tan og to kilo ekstra burgervægt.

Vi ses på den anden side …

Noget om karmalov og kødkrop

Karma er en fantastisk ting!

Jeg startede dagen med at konstatere, at en fremmed vognmand fra Jylland havde sat et klækkeligt beløb ind på min konto. Fristet ved tanken om den nyvundne formue overvejede jeg et kvart sekund, om de penge mon kunne være til mig. Man hører jo vilde historier om jyske vognmænd, der rask væk overfører flere tusinde kroner til semi-utjekkede tøsepiger i start-30’erne med en smule rod i privatfinanserne. Som en slags hemmelig Sugarfather Theresa, der bare gerne vil gøre noget godt for de unge damer uden at forlange noget til gengæld.

Jeg valgte dog at tage et kort realitetstjek og ty til Krak for opstøve den gavmilde herre. Efter en række telefonopkald fandt jeg frem til formuens rette ejermand, som kunne fortælle, at med mindre jeg hed Kim, så var de penge ikke mine. Og selvom min stemme var en smule fredagshæs, kunne jeg alligevel ikke hive den forestilling hjem på troværdig vis.

Så nu har min konto igen direkte kurs mod spærregrænsen her i slutningen af månedens første uge. Det kunne være trist, men så kom karmaloven ind i billedet. For bedst som jeg sad der og pløjede mine udgifter igennem, kunne jeg pludselig mærke et stærkt lys fra oven og en stemme, der hviskede, at jeg på grund af min gode gerning nu fortjente at gøre noget godt for mig selv og min konto. For eksempel at opsige mit abonnement i Fitness World uden dårlig samvittighed.

Halleluja og himlen være lovet! Og så endda på en fredag, hvor der er udsigt til rigelige mængder alkohol med tømmermændsmad til følge. Min krop er mit tempel, og alt er skide godt!koedkrop