Noget om børn og bagkatalog og John

Jeg skal muligvis have opfrisket mit bagkatalog, når det kommer til børnesange. Da jeg tidligere i dag kæmpede for at få delfinbabyen til at sove og måtte ty til så desperate handlinger som vuggevisesang, var det John Mogensens ‘Sidder på et værtshus’, der helt naturligt dansede rundt på mit udfordrede stemmebånd som det første.

Det virkede dog en smule upassende, så efter første vers skiftede jeg let og elegant over til ‘Fut i fejemøget’, som baby var endnu mere vild med. Nummeret var måske heller ikke helt gennemtænkt. Specielt ikke da jeg kom i tanke om, at baby deler navn med sangens hovedperson. Så hvis hun om 17-18 år i en snæver vending smutter i byen for at smide tøjet og danse værtshus-go-go til den helt store guldbajer, tager jeg ansvaret på mig. Men i det mindste har hun så udviklet en fremragende musiksmag.

Der er måske en chance for, at min dårlige indflydelse kan nå at prelle af på hende. Men hendes storebror er tydeligvis allerede trådt ind på den upassende sti. Det fik jeg en klar fornemmelse af, da han for nogle timer siden hev mig med ind på værelset for at lege med Toget Thomas og som det allerførste placerede sine små legetøjsmænd i den her position. Og så endda i uniform. Rimelig frisk mandagsleg, alligevel …
  

Bittersød erfaringsnote #26

Kære mig selv

En gang imellem – bare en sjælden gang imellem – kan du faktisk rimelig let gøre dig selv en tjeneste ved at klappe kaje.

For eksempel tidligere i dag, hvor du sad i offentligt forum og hørte historien om en, der var faldet i søvn med en lunken kop kaffe i hånden. Kaffen var endt med at plaske hele sengen til, og det kan da godt være, du syntes, det mindede dig om en følelse, du har mærket på egen krop. Men rigtige voksne mennesker har ikke nødvendigvis samme erfaringsramme, som du har.

Derfor kunne det til en anden gang være fint at droppe sætningen: ‘Det er jo præcis sådan, det føles, når man vågner op og har tisset i sengen’.

For sådan noget gør ‘man’ åbenbart ikke, hvis ‘man’ er over fire år, og derfor kender ‘man’ heller ikke den følelse. ‘Man’ kan bare skrige af grin ved tanken om, hvad du egentlig ligger og roder med i nattens mulm og mørke.

Og så snakker vi ikke mere om det, hej hej …

same_shit