Ding dong the wisdom i dead – part II

Den sidste helvedstand er død. Og jeg lever endnu. Jeg har endda samlet overskud til at skrive en top tre over sætninger, man ikke har lyst til at høre sin tandlæge sige: 1. Jeg tror desværre, vi bliver nødt til at fjerne et stykke af hovedet (tilføjelsen: “hovedet på tanden” ville hjælpe meget i forholdFortsæt læsning “Ding dong the wisdom i dead – part II”

Noget om alle verdens meningsløse konflikter

I går tror jeg, det gik op for mig, hvordan 99 procent af de meningsløse konflikter ude i verden opstår. Jeg var på vej hjem fra Marokko med undulaten. Vi stod i køen til check-in, og den var uoverskuelig. Det var faktisk slet ikke en decideret kø. Mere en kæmpe klump af mennesker, som stodFortsæt læsning “Noget om alle verdens meningsløse konflikter”

Noget om at turde være glad

Jeg er glad. Sådan helt grundlæggende. Grundglad vel egentlig. På mange måder. Fordi jeg har så mange grunde til at være det. Mange flere end jeg før har haft. Alt er skide godt. Alt udover grundangsten, som på ironisk vis vokser proportionelt med grundglæden. Og får mig til at tude helt hysterisk af ingen verdensFortsæt læsning “Noget om at turde være glad”

Noget om den første uge i resten af mit arbejdsliv

Status fra første uge som rigtig selvstændig: – Min vigtigste og bedste arbejdscomputer (ja, jeg har fire og elsker dem alle) crashede efter en 16-timers arbejdsdag – bedst som jeg havde klippet noget, der var voldsomst tæt på genialt (tre et halvt år uden det mindste problem, og så vælger den at dø lige netopFortsæt læsning “Noget om den første uge i resten af mit arbejdsliv”

Noget om alvorlig overvægtsfare

Jeg har engang været til møde hos Google. Der har de bland-selv-slik til deres medarbejdere. Og hvis Google kan, så kan jeg også! I hvert fald lige i den her sammenhæng. (Jeg har dog ikke fået så meget storhedsvanvid (endnu), at jeg tror, jeg kan hamle op med Google på alle punkter). Så i gårFortsæt læsning “Noget om alvorlig overvægtsfare”

Noget om noget der går op

Nogle gange går ting bare op på så fin vis, at det næsten er for godt til at være sandt. Storebjørn har fortalt, at fyren, som skulle lave den første præcise udregning af, hvor højt Mount Everest er, nåede frem til et tal, der var så rundt og flot med tre nuller i enden, atFortsæt læsning “Noget om noget der går op”