Det var så året hvor jeg …

– formåede at kaste op i tre forskellige lufthavne (og i Kastrup ved tre forskellige lejligheder) – fik en elefant for livet – for første gang formåede at blive så fuld, at en taxachauffør nægtede at køre med mig (jeg ved ikke, hvorfor min første indskydelse er at se det som en bedrift …) –Fortsæt læsning “Det var så året hvor jeg …”

Julekortet i postkassen – en gyser i ét afsnit

Hvornår bliver man voksen? Det er i hvert fald ikke, når man fylder 27, som jeg i mange år troede. Det har jeg da gjort en ihærdig indsats for at modbevise de seneste snart (alt for snart) 12 måneder. Jeg bor i den samme lejlighed, som jeg flyttede ind i, dengang min krop var teenager.Fortsæt læsning “Julekortet i postkassen – en gyser i ét afsnit”

Tivoli i regnvejr

’Hvorfor bekymrer du dig dog om det nu?’ Spørgsmålet kom fra en halvgrinende musvit for et par måneder siden, hvor vi gik rundt sammen i en græskarinvaderet gammel have og forsøgte at opfryse mine nedsmeltninger. Jeg havde lige fortalt hende, at jeg slet ikke kunne overskue perioden fra januar til april, hvor Tivoli er lukket.Fortsæt læsning “Tivoli i regnvejr”

Rød hvid og blå jul

Jeg er ikke verdens mest voksne voksen-in-spe. Derfor er den barnlige glæde ved julen stadig forholdsvis intakt (selvom oddsene ikke altid er på glædens side). Maven er ikke fyldt med lige så mange sommerfugle, som dengang min krop var barn. Til gengæld er der en sommerfugl uden på maven, som minder mig om, at detFortsæt læsning “Rød hvid og blå jul”

Slipgivningskomplikationer

Ordet ‘barselshotel’ blev nævnt over frokosten forleden. Og jeg blev skruk. Ikke babyskruk. Bare barselshotelskruk. For en helspekulerende type, som hverken excellerer i at stå på egne ben eller passe på sig selv, lyder barselshotellet som det eneste rigtige. Et sted fyldt med hvide lagner, man kan sove i. Og friske blomster, man kan dufteFortsæt læsning “Slipgivningskomplikationer”

Alle mine nøgler

Jeg ved ikke, hvorfor de altid ligger i min taske, alle mine nøgler. Nogle af dem giver mening at have med. For eksempel den til min hoveddør og den til min lejlighed. Dem bruger jeg  jo til at komme ind med (selvom hoveddøren næsten altid står åben). Så er der den til hængelåsen oppe påFortsæt læsning “Alle mine nøgler”

Sjælden serviceydelse til lumre læsere

Jeg har på det seneste opdaget et lidt skræmmende mønster i de søgeord, der leder læsere herind på bloggen. Hvordan mønstret i første gang opstod, har jeg svært ved at forstå, men det er åbenbart blevet forværret, efter jeg kom til at nævne det i et indlæg om google-søgeord. Tydelig blogbegynderfejl. For at undgå afFortsæt læsning “Sjælden serviceydelse til lumre læsere”

ÆD EN FUCKING HÅDÅG

Nogle mennesker er vrede på verden. Sådan helt generelt. De råber af alt og alle. Af buske og faldefærdige ben og sne og kulde og ensomt mørke. Af fremmede folk og nogle gange også af de allernærmeste. Fordi det er dem, der er tættest på. De fleste, jeg kender, er heldigvis kun vrede engang imellem.Fortsæt læsning “ÆD EN FUCKING HÅDÅG”

Grøn gul rød

Jeg elsker min pakkekalender. Men den skræmmer mig også lidt. Måske er det bare fordi, haren er halv-telepatisk. Eller måske er der nærmere tale om tilfælde. Men i går kom jeg ubevidst til at lægge dagens gave i rød-gul-grøn-rækkefølgen – klar til at blive spist.   Så gik jeg ud i verden for at lære,Fortsæt læsning “Grøn gul rød”

En overraskende heldig type

En af de gode ting ved ikke at have styr på særlig meget er, at jeg elsker overraskelser. Engang troede jeg fejlagtigt, det måtte betyde, at alle andre også elsker overraskelser. Jeg har dog efterhånden lært, at ordensmennesker kan have lidt svært ved at kapere den slags, fordi overraskelserne saboterer alt det planlagte. Derfor erFortsæt læsning “En overraskende heldig type”

Regnbuen uden ende

Nogle gange kan jeg blive i tvivl om, hvorvidt det, jeg ser, også er det, der sker. Sådan en oplevelse havde jeg i går morges. Jeg befandt mig et sted mellem mellemdrøm og vågen i luften over Sjælland, hvor jeg forsøgte at tvinge mine øjne åbne ved at lege ‘hvad ligner skyerne’ (en lidt små-skizofrenFortsæt læsning “Regnbuen uden ende”